750grfrosne jordbær - friske bær kan selvfølgelig også bruges
450grsukker
1vanillestang
2-3tskgeleringspulver
3spsksukker
Fremgangsmåde
Evt. atamon til skylning/sterilisering af sylteglas.
De frosne jordbær kommes i en gryde sammen med sukkeret. Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud. Mas kornene ud i lidt sukker på et skærebræt, så kornene skilles ad. Kom vanillesukkeret og den tomme vanillestang i gryden. Kog bærrene i 10-15 minutter, til frugten er kogt ud og sukkeret er smeltet. Imens skoldes syltetøjsglassene og lågene med kogende vand og evt. atamon. Skum evt. marmeladen, hvis der samler sig meget skum på toppen, men det meste forsvinder igen, når marmeladen køler af. Rør geleringspulveret sammen med sukkeret i en lille skål. Tag gryden af varmen og rør geleringspulver/sukkerblandingen i gryden under omrøring. Sæt derefter gryden tilbage på blusset og kog den op i ca. 30 sek. under omrøring. Hæld den kogende marmelade på de skoldede glas og sæt lågene på. Opbevar marmeladeglassene tørt og ikke for varmt.