Go Back
–+ portioner
4,29 fra 14 stemmer

Kartoffelskiver med ost og tomat

Bagetid40 minutter
Samlet tid50 minutter
Antal: 16 stk

Ingredienser

  • 4 stk bagekartofler (eller 5-6 mindre kartofler)
  • 2 spsk olivenolie
  • 100 gr revet ost (fx mozzarella eller cheddar)
  • 100 gr små tomater (skåret i tern)
  • 0,5 bdt persille
  • 3 kviste frisk timian (kan udelades)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skrub bagekartoflerne, skær enderne af og skær efterfølgende hver kartofler i 4 skiver á ca 1½ cm's tykkelse.
  • Læg kartoffelskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med olivenolie og drys med salt.
  • Bag kartoflerne ved 200 °C (varmluft) i 30-40 minutter, indtil de er gennemtilberedte og møre i midten.
  • Imens blandes revet ost, tomater i tern og friskhakket persille og timian i en skål og smages til med salt og peber.
  • Tag kartoflerne ud af ovnen og fordel ostefyldet på toppen af kartoffelskiverne. Stil dem tilbage i ovnen og bag dem i yderligere 10 minutter ved 200 °C (varmluft) indtil osten er smeltet og toppen er gylden.
  • Pynt evt. med et drys hakket persille inden servering.
  • Evt. rester kan gemmes på køl i 2-3 dage. Kartoflerne er ikke fryseegnede.

Video

 

Noter til opskriften. 

Kartoflerne kan ikke forberedes i forvejen, da ilten i luften gør kartoffelskiverne brune (ligesom æbler og pærer). Du kan dog skære kartoflerne i skiver, og lade dem ligge i en skål dækket af vand. Så bliver de ikke brune. Ostefyldet kan ligeledes forberedes i god tid.