Varm olien op i en stor gryde og sauter løg og hvidløg heri.
Når løgene er klare tilsættes oksekødet og det brunes godt, inden der hældes hakkede tomater i gryden. Skyl gerne tomatdåserne af med en smule vand og hæld det i gryden, så det hele kommer med.
Skræl og riv gulerødderne groft og kom dem i gryden sammen med krydderier. Læg låg på gryden og lad kødsaucen snurre ved svag varme i 15-45 minutter. Kogetiden kommer lidt an på, hvor god tid man har. Jo længere tid bolognaisen snurrer, jo mere intens smag.
Smag til med sukker, salt og peber.
Server kødsaucen til nykogt pasta med friskrevet parmesan ovenpå og måske lidt godt brød ved siden af.
Kødsaucen kan bruges som tilbehør til pasta eller kartoffelmos. Den kan også bruges til hjemmelavet lasagne.