Go Back
+ portioner
4,67 fra 9 stemmer

Kokossmåkager med chokolade

Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Hvile- og bagetid40 minutter
Samlet tid1 time
Antal: 40

Ingredienser

  • 100 gr smør
  • 100 gr hvedemel
  • 100 gr sukker
  • 75 gr kokosmel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 lille æg (eller ½ stort æg)
  • 50 gr mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • Smuldr smørret i hvedemelet.
  • Tilsæt sukker, kokosmel og vaniljesukker og saml dejen med ægget.
  • Dejen kan også samles på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med K-spaden.
  • Lad dejen hvile koldt i minimum 30 minutter men gerne længere.
  • Del dejen i 2 halve og tril hver halvdel til en pølse. Skær pølsen i stykker og rul stykkerne til kugler på størrelse med små valnødder.
  • Placer kuglerne på 2 bageplader beklædt med bagepapir og giv dem et let tryk med fingerspidserne. De flyder yderligere ud under bagningen.
  • Bag småkagerne ved 190 °C (varmluft) på midterste ovnrille i ca 10-12 minutter, til de er gyldne i kanten. Lad kagerne afkøle på bageristen.
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen og hæld den i en sprøjte- eller frysepose. Klip et lille hul i posen og pynt kagerne med fine striber af chokolade. Man kan også bare dyppe en gaffel i chokoladen og lade chokoladen dryppe fra gaflen ned på kagerne i et fint mønster.
  • Lad chokoladen stivne og opbevar kagerne i en lufttæt dåse.
Som med alt mulig anden småkagedej, så kan dejen sagtens laves i god tid og opbevares i fryseren.