Hæld vandet i en skål, tilsæt salt og lakridspulver og rør rundt til salt og lakrids er nogenlunde opløst. Tilsæt mandlerne.
Hæld blandingen på en stegepande og kog ved jævn varme og under jævnlig omrøring til lakridsvandet er fordampet.
Fordel mandlerne på en bageplade og bag mandlerne ved 150 °C (varmluft) i 10-15 minutter. Rod rundt i mandlerne et par gange undervejs.
Tag mandlerne ud af ovnen, drys evt. med lidt ekstra lakridspulver og køl dem af. Opbevar i en lufttæt bøtte.
Mandlerne kan holde sig i ret lang tid, men de smager selvfølgelig bedst, når de er relativt frisklavede. Jeg anbefaler derfor, at man spiser dem indenfor 1-2 uger.