Go Back
–+ portioner
Ingen bedømmelser

Makronvafler med æblekompot og flødeskum

Antal: 6 stk

Ingredienser

Vafler

  • 1 ½ dl mælk
  • 1/4 pk gær
  • 1 æg
  • 1 nip salt
  • 175 gr hvedemel
  • 60 gr smør smeltet
  • 25 gr brun farin
  • 25 gr sukker
  • 50-75 gr makroner
  • Desuden - æblekompot og flødeskum til servering.

Æblekompot

  • 2 æber store
  • 1 spsk citronsaft
  • 3 spsk vand
  • 2-3 spsk sukker
  • ½ tsk vanillepulver
  • ½ tsk stødt kanel - kan udelades

Fremgangsmåde

Vafler

  • Lun mælken til den er lillefingervarm og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt æg, salt og hvedemel og rør sammen til en ensartet dej.
  • Lad dejen hæve tildækket i 30-45 minutter.
  • Rør den færdighævede dej sammen med smeltet smør, brun farin og sukker.
  • Knus makronerne groft eller fint og kom dem i dejen - rør sammen til en nogenlunde glat vaffeldej.
  • Sæt pladerne til belgiske vafler i vaffeljernet og varm det op.
  • Bag makronvaflerne sprøde og gyldne og server de nybagte vafler med lun æblekompot og flødeskum.

Æblekompot

  • Skræl æblerne, skær dem i grove tern og kom dem i en gryde sammen med citronsaft, vand og vanillepulver.
  • Læg låg på gryden og kog æblerne ved jævn varme til de koger ud - rør rundt engang imellem.
  • Tag gryden af varmen og smag til med sukker og evt. lidt stødt kanel.
  • Hæld den varme kompot i en skål og server den lun eller kold til makronvaflerne.