Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Skær forårsløgene i ringe og fordel dem i et ildfast fad sammen med kartoflerne - gem evt. lidt af den grønne top fra løgene til pynt.
Hæld fløde over fadet og krydr med salt og peber.
Vikl baconstykker uden om grillmedistrene - et helt stykke medisterpølse kan selvfølgelig også bruges. Placer pølserne ovenpå kartoflerne.
Sæt fadet i ovnen ved 200 °C (varmluft) i 60-70 minutter, eller indtil kartoflerne er møre, pølserne er gennemstegt og baconstykkerne er sprøde.
Server gerne fadet med ekstra grønt, fx ovnbagte rodfrugter.
Noter til opskriften.
En del af kartoflerne i fadet kan udskiftes med rodfrugter, hvis du gerne vil have lidt mere grønt ind i retten. Prøv fx søde kartofler, persillerødder, pastinak eller selleri. En porre i tynde ringe er også lækkert.