Go Back
–+ portioner
Ingen bedømmelser

Mini focaccia med fyld

Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 25 gr gær
  • 3 dl vand lunkent
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 150 gr durumhvede
  • 250 gr hvedemel
  • tørret rosmarin
  • havsalt
  • olivenolie til pensling af brødet.
  • cocktailtomater
  • blå vindruer
  • oliven til pynt

Fremgangsmåde

  • Rør gær ud i vandet, tilsæt salt, sukker og olivenolie og rør til sidst melet i, så dejen får konsistens som tyk grød.
  • Lad dejen hæve i ca. 1 time.
  • Fugt fingrene og sæt dejen i 6-8 klatter på en bageplade med bagepapir og tryk dem let flade.
  • Pensl med lidt olivenolie og drys med rosmarin og havsalt.
  • Pynt evt. de små focaccia med cocktailtomater, oliven eller vindruer og lad dem hæve i ca. 30 minutter.
  • Bag derefter brødene i 15-20 minutter ved 225 grader, til de er gyldne og det lyder hult, hvis man banker dem under bunden.
  • Tag de små focaccia ud og lad dem køle af på ovnristen.
Man kan også lave lækre mini pizzaer, hvis man kommer pizzafyld på de små focaccia i stedet for tomater, vindruer eller oliven. Man kommer langt med lidt tomatsauce og ost, måske også lidt skinke eller pepperoni, hvis man er til den slags og så har man en skøn madpakke. Alternativt kan man bage dejen som en stor pizza a la focaccia - det har jeg tidligere haft enorm succes med.