Kom müsli, hvedemel, bagepulver og sukker i en skål og smuldr smørret heri.
Rør kærnemælk i blandingen og saml hurtigt dejen. Tryk dejen ud til en flad cirkel (ca. 15 cm i diameter) og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir.
Skær et kryds i dejen, så den deles i 4 kvarte scones, men lad være med at skille stykkerne ad.
Bag sconesene ved 225 °C (ikke varmluft) i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne.
Afkøl sconesene og bræk dem herefter fra hinanden.
Scones er bedst, samme dag som de er bagt. De kan dog fryses.