Kom æggehviderne i en ren, tør skål og pisk dem helt stive, til de danner små toppe, som ikke falder sammen.
Tilføj sukkeret lidt ad gangen og pisk videre til en blank marengsmasse.
Tilsæt eddike og pisk marengsmassen igennem en sidste gang. Eddike kan udelades, men det medvirker til at give en lækker og sej midte i marengsen.
Tegn en cirkel efter en stor tallerken på et stykke bagepapir (ca 25 cm i diameter).
Vend bagepapiret om og fordel marengsmassen i cirklen på bagepapiret. Lav en let fordybning i midten, så der bliver plads til flødeskum og bær. Ydersiden af kanten kan evt. glattes let med en palet eller kniv.
Bag marengsbunden ved 125 °C (varmluft) i 75 minutter. Herefter slukkes ovnen og kagen tørrer i eftervarmen i yderligere 2 timer, indtil ovnen er kold.
Tag den afkølede marengsbund ud af ovnen, fjern forsigtigt bagepapiret og placer den på et lagkagefad.
Pisk fløden til skum.
Riv skallen af appelsinen og vend appelsinskal og flormelis efter smag i flødeskummet. Skal fløden smage ekstra meget af appelsin, kan du også tilsætte 2-3 spsk appelsinsaft eller grand marnier.
Gør bærrene i stand og skær evt. store bær i mindre stykker.
Fordel flødeskummet på marengsbunden og anret de friske bær på toppen.
Kagen er bedst samme dag, som den er lavet, men bliver der rester, kan de opbevares på køl til dagen efter. Kagen er ikke fryseegnet.
Tip! Marengsbunden kan uden problemer bages 1-2 uger i forvejen, hvis den pakkes godt ind i en dåse eller en stor frysepose.