Go Back
–+ portioner
4,25 fra 4 stemmer

Roastbeef

Stege- og hviletid1 time 5 minutter
Samlet tid1 time 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 1 stk roastbeef (ca 1 kg)
  • 0,5 bdt frisk timian (tørret timian kan også bruges)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Tag gerne roastbeefen ud af køleskabet ca 1 time i forvejen og lad den ligge på køkkenbordet og temperere.
  • Pak roastbeefen ud og dup den tør med køkkenrulle.
  • Opvarm olien i en stegegryde og brun den afduppede roastbeef godt af på alle sider. Husk at den har 4 sider.
  • Læg den brunede roastbeef i et ildfast fad. Fordel frisk eller tørret timian efter smag og drys godt med salt og peber. Stik et stegetermometer ind i kødet på det tykkeste sted.
  • Sæt kødet i ovnen ved 150 °C (varmluft) og lad det stege til centrumtemperaturen er 55-60 °C. Det tager ca 50 minutter.
  • Tag kødet ud og lad det hvile utildækket i ca 15 minutter. Under hviletiden vil temperaturen stige yderligere 5 °C, altså en sluttemperatur på 60-65 °C. 60 °C = rosastegt. 65 °C = let rosastegt.
  • Fjern nettet omkring kødet og skær det i skiver i ca ½ cm's tykkelse efter smag og behag.
  • Server roastbeefen varm eller lun med kartofler, sauce og salat eller grønsager.
Bliver der rester, er det superlækkert at skære kødet i helt tynde skiver og spise dem på rugbrød med remoulade, ristede løg og revet peberrod.