Opvarm olien i en gryde og sauter revet ingefær og hakket løg heri.
Tilsæt kylling og brun kødet godt.
Tilsæt herefter fish sauce og rød karry. Der kan tilsættes mere karrypasta til sidst, hvis suppen ønskes stærkere.
Hæld bouillon og kokosmælk i gryden og bring blandingen i kog.
Kom nudler og gulerødder i gryden og lad suppen koge i et par minutter. Rør godt rundt, så nudlerne adskilles.
Tilsæt peberfrugt, sukkerærter og forårsløg og kog i yderligere et par minutter. Grøntsagerne skal gerne have lidt bid ved servering.
Smag til med limesaft, sukker og soja eller salt.
Server den rygende varme suppe med cashewnødder på toppen.
Evt. rester kan gemmes på køl i 2-3 dage. Suppen kan desuden fryses.
Noter til opskriften.
Opskriften herover skal primært ses som en vejledning. Bryder du dig ikke om ingefær, så kan det udelades. Kan du ikke skaffe fish sauce, så drop det, og nøjes med soja. Men lad være med at droppe suppen, fordi det ser uoverskueligt ud med de mange ingredienser.