Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, basilikum, olie, durumhvede og hvedemel og ælt til en blank og smidig dej.
Alternativt kan dejen laves i en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.
Tril dejen til pølser på omtrent 1 cm's tykkelse og form dem til krogede heksefingre. Skær et par riller ved knoerne med en lille kniv.
Læg fingrene på en bageplade med bagepapir og tryk en smuttet mandel på hver finger som negl. Lad fingrene efterhæve i ca. 15 minutter.
Bag fingrene gyldne ved 200 °C (alm. ovn - ikke varmluft) i 20-25 minutter, skru derefter ned for ovnen og bag dem i yderligere 15 minutter ved 150 °C (alm. ovn - ikke varmluft), til de er helt sprøde.
Lad fingrene afkøle på ovnristen og server evt med en god dip eller hummus.
Heksefingrene bliver sprøde som grissini og kan derfor ikke fryses.Til gengæld kan de sagtens opbevares i en lufttæt beholder eller kagedåse.