Hvis tigerrejerne er frosne, skal de optøs. Klip herefter ryggen op og fjern den sorte tarmstreng, hvis ikke det er gjort. Placér rejerne i et ildfast fad.
Rens chilien og befri den evt. for kerner – mængden af kerner er afgørende for chiliens styrke.
Hak chilien fint og rør den sammen med olie, hvidløg, citronsaft, friskhakket persille og salt.
Hæld chili- og hvidløgsmarinaden over rejerne i fadet og vend det rundt, så det hele fordeles. Lad herefter rejerne marinere på køl i min. 30 minutter men gerne længere.
Tilbered rejerne i ovnen ved 180 ° C (varmluft) i ca 12-16 minutter. Rejerne er færdige, når de er blevet lyserøde, og er lige netop møre, men stadig har "bid" (tiden afhænger af størrelsen). Vend rundt i rejerne et par gange undervejs.
Server rejerne varme eller lune med et drys persille på toppen og brød til at suge den lækre marinade op.
Noter til opskriften.
I stedet for frisk chili kan du bruge tørrede chiliflager efter smag.