vingespidser + indvolde fra anden (undtagen leveren)
1løg(skåret i grove stykker)
½bdtfrisk timian
½litervand
Andesauce
2spsksmør
3spskhvedemel
3-4dlandefond
½dlfløde
evt. saucekulør
ribsgelé eller sukker
salt og peber
Fremgangsmåde
Fyld grillstarteren med briketter og tænd op. Det er vigtigt, at der bruges briketter af en god kvalitet med høj varme og lang brændetid, fx Heat Beads
Når briketterne er klar, fordeles de i de 2 beholdere i hver sin side af grillen. Anden skal tilberedes ved indirekte varme.
Fjern den lille pose med hals og indvolde, som ligger indeni anden.
Gå anden efter for rester af blod og indvolde og dup den tør med køkkenrulle. Klip evt. de yderste vingespidser af. Gnid anden godt med salt.
Kom æbler, svesker og timian ind i anden og krydr med salt og peber. Luk til med et par kødnåle og bind evt. lår og vinger ind til andens krop med kødsnor.
Kom vingespidser, hals og indvolde, løg og timian i en foliebakke eller et ildfast fad, som kan tåle at komme i grillen. Fadet kan godt kan blive lidt misfarvet pga varmen.
Hæld vand i fadet og sæt det i bunden af grillen.
Læg risten på plads i grillen og læg anden med brystet op på risten.
Indstil bundspjældet på grillen, så det er halvt åbent. Læg låg på grillen og steg anden i ca 1½ time.
Efter 1½ time tages kuglen af grillen. Risten fjernes og fadet med fond til saucen i bunden af grillen tages op.
Si fonden over i en gryde eller skål. Sæt det tomme fad tilbage i bunden af grillen, så afdryp fra anden opsamles. Sæt risten med anden tilbage i grillen.
Indstil bundspjældet på grillen, så det er helt åbent. Læg låg på grillen og steg anden i yderligere 45-60 minutter, indtil den er gennemstegt og mør. Anden er færdig, når lårene sidder løst og kødsaften er klar.
Lad anden hvile utildækket i ca 15 minutter, inden den skæres ud.
Andesauce
Imens anden steger færdigt, kan man lade fonden fra anden koge yderligere ind i en gryde. Der skal bruges ca 3-4 dl fond til saucen. Start evt. med at skumme noget af fedtet fra fonden. Det kan sidenhen bruges til ristede kartofler eller til at sætte ekstra smag på saucen.
Smelt smørret i en gryde og rør mel ud i smørret til en opbagning.
Tilsæt 3-4 dl andefond til opbagningen og pisk grundigt, så der ikke dannes klumper. Lad saucen koge igennem i et par minutter, til den tykner.
Tilsæt fløde og juster evt. farven med lidt saucekulør.
Smag saucen til med ribsgelé eller sukker, salt og peber.
Server den grillede and med brun sauce, hvide og brunede kartofler og rødkål.