Go Back
+ portioner
4,72 fra 7 stemmer

Bearnaisekartofler

Samlet tid45 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1000 gr kartofler
  • 2,5 dl madlavnings- eller piskefløde
  • 3 spsk bearnaiseessens
  • 3 tsk tørret, fransk estragon (friskhakket estragon kan også bruges)
  • 2 tsk sukker
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skræl eller skrub kartoflerne og skær dem i skiver. 
  • Kom kartoflerne i en gryde med letsaltet vand og giv dem et hurtigt opkog i 1-2 minutter. Hæld herefter vandet fra kartoflerne og fordel dem i et ildfast fad. 
  • Bland fløde, bearnaiseessens, estragon og sukker i en skål. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere essens eller sukker - der skal hverken mangle syre eller sødme. 
  • Når bearnaisesmagen er perfekt, vendes fløden ud over kartoflerne og fadet sættes i ovnen i ca 30 minutter ved 200 °C (varmluft), til kartoflerne er møre og gyldentbrune på toppen. 
  • Drys evt. fadet med lidt ekstra estragon og server som tilbehør til oksesteg, bøffer, grillmad og lignende.
Man behøver ikke give kartoflerne et opkog, inden de blandes med fløden og sættes i ovnen, men jeg bruger normalt denne fremgangsmåde. Dermed sparer jeg noget tid i ovnen og sikrer mig desuden, at der ikke ligger et par "halvrå" kartofler i midten af fadet, som knaser, når man bider i dem. Giver man ikke kartoflerne et opkog, så skal de have ca 1 time i ovnen.