Mandler, sukker og vand blandes godt sammen i en ildfast glasskål. Brug gerne en stor skål med plads til at røre rundt.
Giv mandlerne 2-3 minutter ved fuld effekt i mikrobølgeovnen. Nu skulle sukkeret gerne være krystalliseret og have samlet sig om mandlerne.
Rør godt rundt og giv igen mandlerne 2 minutter ved fuld effekt. Nu begynder sukkeret at smelte og karamellisere.
Rør rundt og giv mandlerne yderligere 30 sekunder af gangen ved fuld effekt, hvis de ønskes mere blanke/brændte. Der er forskel på, hvor meget eller lidt mikroovne varmer. Rør godt rundt imellem hver omgang.
Når mandlerne er færdige, bredes de ud på et stykke bagepapir og skilles forsigtigt ad. Afkøl mandlerne og opbevar dem i en lufttæt beholder.
Ønsker man at tilføje smag af fx lakridspulver, stødt kanel, vanilje, kakao eller lignende til mandlerne, så røres det blot sammen med mandler, sukker og vand i skålen.