Go Back
+ portioner
Opskrift flødekartofler med porre og bacon drysset med persille i et fad med en ske
4,41 fra 10 stemmer

Flødekartofler med porre og bacon

Bagetid1 time
Samlet tid1 time 20 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1000 gr kartofler (gerne bagekartofler eller lign)
  • 1 stk porre
  • 5 dl madlavnings- eller piskefløde (piskefløde bliver mest cremet)
  • 150 gr bacon i skiver (bacon i tern kan også bruges)
  • 50 gr revet ost
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skræl eller skrub kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Skær porren i ringe.
  • Kom kartoffelskiver og porre i et fad og krydr med salt og peber. Vend det hele sammen med hænderne.
  • Hæld fløde i fadet og top med baconskiver.
  • Vil du ikke have sprød bacon, eller er baconskiverne meget tynde, så vent med at lægge dem i fadet, til der er ca. 30 minutter tilbage af tilberedningstiden. Så når de ikke at blive alt for mørke/sprøde.
  • Sæt fadet i ovnen ved 180 °C (varmluft) i ca. 45 minutter. Tag herefter fadet ud og drys med lidt revet ost på toppen.
  • Sæt fadet tilbage i ovnen og tilbered i yderligere 10-15 minutter ved 180 °C (varmluft) indtil osten er smeltet og kartoflerne helt møre.
  • Drys evt. med lidt friskhakket persille på toppen, og server flødekartoflerne som selvstændig hovedret eller som tilbehør.
  • Evt. rester kan gemmes 2-3 dage på køl. Retten er ikke fryseegnet.

Video

 

Noter til opskriften. 

 
Du kan sagtens smage flødekartoflerne til med forskellige krydderier, fx paprika, chili, timian, oregano eller basilikum, hvis du ønsker lidt ekstra smag til retten. Især er jeg vild med timian. Du kan kan også røre fløden op med lidt sennep eller BBQ sauce, hvis der skal lidt ekstra smag til væden.