Go Back
–+ portioner
Ingen bedømmelser

Fuldkorns-kanelbrød med æble

Hæve- og bagetid2 timer 15 minutter
Samlet tid2 timer 45 minutter
Antal: 1 stk

Ingredienser

  • 0,75 dl vand (lillefingervarm)
  • 25 gr gær
  • 1 nip salt
  • 20 gr sukker
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 spsk olie
  • 1 æg
  • 100 gr grahamsmel
  • 100 gr hvedemel (måske lidt mere eller mindre)

Æblefyld

  • 1 stort æble (skrællet og revet)
  • 20 gr sukker
  • 2 tsk stødt kanel
  • 25 gr hakkede mandler

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt salt, sukker, kanel, olie, æg, grahamsmel og hvedemel og ælt til en blank og smidig dej.
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og udrul den til et rektangel, som er en smule længere end en brødform.
  • Fordel revet æble, sukker og kanel på dejen og drys med hakkede mandler.
  • Fold dejen et par cm ind i begge ender, så den passer ned i franskbrødsformen. Rul herefter dejen sammen som en roulade.
  • Læg dejen med sammenføjningen nedad i en brødform foret med bagepapir.
  • Klip snipper i toppen (skiftevis højre og venstre side) og anret snipperne pænt. Pensl med vand og drys evt. med lidt ekstra hakkede mandler.
  • Lad brødet efterhæve tildækket et lunt sted i ca 30 minutter.
  • Bag brødet ved 190 °C (varmluft) i 15 minutter. Dæk herefter formen med sølvpapir og bag i yderligere 45 minutter.
  • Ønskes mørk skorpe, kan sølvpapiret fjernes de sidste 10 minutter af bagetiden. 
  • Afkøl brødet på bageristen og server det lunt eller koldt i tykke skiver.
  • Brødet er bedst, når det er friskbagt, men det kan gemmes i 2-3 dage, hvis det pakkes godt ind. Brødet kan desuden fryses.