Skyl kålbladene og tør dem grundigt. Riv herefter bladene i grove stykker og kassér den tykke stængel i midten.
Kom grønkålsstykkerne i en store frysepose, tilsæt olie og salt og ryst posen, så det hele fordeles. Vend herefter kålen ud på en bageplade med bagepapir.
Bag ved 175 °C (alm. ovnfunktion) i ca 10-15 minutter, til de er lysebrune i kanterne og knasende sprøde. Vend evt. rundt i chipsene 1-2 gange undervejs.
Afkøl chipsene, drys evt. med lidt ekstra salt og server.
Chipsene holder sig sprøde i en bøtte med låg i et par uger. De er ikke fryseegnede.
Noter til opskriften.
De sprøde grønkålschips kan uden problemer holde sig sprøde i 1-2 uger i en lufttæt bøtte. Er de alligevel blevet bløde, så lun dem kort i ovnen ved 175 °C. Når chipsene er afkølede, bliver de sprøde igen.