Go Back
+ portioner
Opskrift jordskokkesuppe med bagt torsk, bacon og æbletern i en lyseblå skål med en guldske
4,84 fra 6 stemmer

Jordskokkesuppe med bagt torsk

Samlet tid45 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Jordskokkesuppe

  • 500 gr jordskokker
  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk tørret timian
  • 7 dl grøntsagsbouillon (evt. vand + bouillonterning)
  • 1 dl madlavnings- eller piskefløde
  • 2 spsk citronsaft
  • salt og peber

Bagt torsk

  • 400 gr torskefilet (4 stykker)
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og peber

Topping

  • 100 gr bacon i tern
  • 1 stk æble (jeg bruger et rødt æble)
  • 100 gr rugbrødscroutoner

Fremgangsmåde

  • Skræl jordskokker, løg og hvidløg og skær det i grove tern.
  • Opvarm olien i en gryde, tilsæt grøntsager og timian og sauter grøntsagerne et par minutter.
  • Hæld bouillon i gryden, læg låg på og lad den snurre i ca. 20 minutter, indtil grøntsagerne er møre.
  • Blend suppen glat med en stavblender. Tilsæt herefter fløde og smag til med citronsaft, salt og peber.

Bagt torsk

  • Læg torskestykkerne i et ildfast fad med bagepapir. Er nogle af fiskestykkerne tynde halestykker så fold dem ind under sig selv, så de 4 torskestykker bliver nogenlunde lige tykke.
  • Dryp fiskestykkerne med olie og krydr med salt og peber.
  • Bag fadet midt i ovnen ved 175 °C (alm. ovnfunktion) i ca. 12-15 minutter, indtil fisken er lige netop tilberedt, og blevet mælkehvid.

Topping

  • Steg bacontern sprøde på en pande og lad dem afdryppe på køkkenrulle.
  • Skær æblet i små tern á ca. 1 x 1 cm.
  • Ved servering anrettes torskestykkerne i 4 suppeskåle. Den rygende varme jordskokkesuppe hældes ved, og der drysses med sprød bacon, æbletern og rugbrødscroutoner på toppen.
  • Evt. rester af jordskokkesuppe kan gemmes på køl i 3-4 dage. Suppen kan desuden fryses. Fisken skal helst spises frisklavet.
 

Noter til opskriften. 

Både jordskokkesuppe, bacontern og æblestykker kan forberedes i god tid, så det blot er torsken, der skal bages inden servering. Husk at dryppe æblestykkerne med citron eller læg dem i vand, så de ikke bliver brune.