Go Back
–+ portioner
5 fra 1 stemme

Julekalender med chokolade

Samlet tid45 minutter
Antal: 24 stk

Ingredienser

  • 250 gr marcipan
  • flormelis til udrulning
  • 75 gr blød nougat
  • 200 gr mørk chokolade til overtræk
  • 50 gr lys chokolade til tal (hvid chokolade kan også bruges)

Fremgangsmåde

  • Rul marcipan ud i en firkant (ca 17 x 13 cm) på et bord drysset med lidt flormelis- Del herefter marcipanfirkanten på midten i 2 lige store stykker (8,5 x 13 cm).
  • Skær nougat i tynde skiver og dæk den ene marcipanfirkant med nougatskiver. 
  • Læg den anden marcipanbund over nougaten som låg.
  • Trim kanterne ved at skære ca ½ cm af på alle 4 sider af marcipanfirkanten, så der bliver en pæn og lige firkant med nougatfyld på ca 8 x 12 cm. 
  • Del marcipanstykket i 2 lige store dele. Del herefter de 2 dele endnu engang, så der bliver i alt 4 stykker. Skær hvert af de 4 stykker ud i 6 små firkanter á 2 x 2 cm. Se evt. note herunder.
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovn og overtræk alle stykkerne. Lad dem tørre på et stykke bagepapir. 
  • Smelt lys eller hvid chokolade over vandbad eller i mikrobølgeovn og hæld det i en sprøjtepose eller lille frysepose.
  • Klip et lille bitte hul i posen og sprøjt tal fra 1-24 ud på chokoladestykkerne. 
  • Når chokoladen er helt tør, kan stykkerne pakkes i en fin æske eller måske i cellofan enkeltvist. Man kan også finde tomme julekalendere, som man selv skal fylde, på internettet.
 
Man kan sagtens dele hele marcipanstykket i 24 små firkanter på én gang. Men ved at arbejde systematisk og først dele stykket i halve, så i kvarte og til sidst i små firkanter, så kan det være nemmere at sikre sig, at stykkerne forbliver nogenlunde lige store.