Go Back
+ portioner
Opskrift vandbakkelse kagemand eller kagekone pyntet med glasur og slik
4,34 fra 3 stemmer

Kagemand af vandbakkelse

Bagetid30 minutter
Samlet tid1 time
Antal: 20 personer

Ingredienser

  • 150 gr smør
  • 3 dl vand
  • 0,5 tsk salt (jeg bruger groft salt)
  • 150 gr hvedemel
  • 6 stk æg (str. L)

Desuden

  • 150 gr flormelis
  • 1 pk snørrer (til hår)
  • 150 gr blandet slik

Fremgangsmåde

  • Kom smør, vand og salt i en gryde og bring det i kog, så smørret smelter.
  • Tilsæt hvedemel og rør med en grydeske indtil dejen samler sig til en kugle, der slipper grydens kanter.
  • Hæld dejen over i en skål og lad den afkøle i ca 15 minutter.
  • Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen.
  • Tilsæt æg til dejen lidt af gangen og pisk grundigt imellem hver gang, så ægget arbejdes ind i dejen, indtil den er cremet, men stadig kan holde faconen sådan nogenlunde.
  • Det er vigtigt, at dejen ikke bliver alt for flydende, så den løber ud, når kagen skal formes på bagepladen. Måske skal al ægget ikke bruges.
  • Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt den ud til en kagemand eller kagekone på en bageplade med bagepapir. Dejen hæver til ca dobbelt størrelse i ovnen, så pas på med at lave hoved, arme og ben alt for tykke.
  • Bag kagemanden ved 200 °C (alm ovnfunktion) i ca 30 minutter, indtil den er gylden og gennembagt. OBS!!! Det er VIGTIGT, at ovnlågen holdes lukkes de første ca 25 minutter af bagetiden, da vandbakkelsen kan falde sammen.
  • Åbn ovnlågen let og lad varmen slippe ud. Efter ca. 10 minutter kan kagemanden tages ud af ovnen. Dermed undgår man, at kagen afkøles for hurtigt og får et chok, hvilket også kan få den til at falde sammen. Afkøl kagemanden.

Pyntning af kagemand/kagekone

  • Kom flormelis i en skål, tilsæt en smule vand og rør det sammen til en tyk glasur. Kom glasuren i en sprøjtepose og sprøjt glasur på kagen eller fordel glasur i klatter/striber med en ske.
  • Giv kagemanden "hår" ved hjælp af snørrer og fordel slikket i den våde glasur, så det sidder fast. Lav evt. "ansigt" ved hjælp af slikket.
  • Opbevar kagen ved stuetemperatur indtil servering. Den skal spises samme dag, som den er bagt da vandbakkelsen ellers bliver blød.

 

Noter til opskriften. 

 
Jeg fordeler glasuren i tynde striber ovenpå kagemanden, men hvis du gerne vil have ekstra meget glasur, så kan du lave en dobbelt portion og smøre det på hele kagen i et jævnt lag. Tilsæt kakaopulver til flormelissen, hvis det skal være brun kakaoglasur.