Steg baconskiverne sprøde på en varm stegepande eller i ovnen. Lad herefter baconstykkerne trække på et stykke køkkenrulle.
Smør evt rugbrødet med smør og pynt med salatblade.
Skær de små, kogte kartofler i halve og fordel dem ovenpå rugbrødet.
Fordel mayonnaisen ovenpå kartoffelskiverne.
Halver avocadoen, kassér sten og skal og skær den i tynde både.
Læg avocado, sprødstegt bacon og rødløg på kartoffelmadderne.
Slut med et drys friskhakket purløg og servér.
Noter til opskriften.
Kartoffelmadderne kan sagtens smøres i god tid og stå klar i køleskabet indtil servering. Sørg for at dække madderne til med husholdningsfilm, så mayonnaisen ikke danner "skorpe".