Go Back
–+ portioner
Opskrift makronkage med hindbærskum
4,14 fra 50 stemmer

Makronkage med hindbærskum

Bagetid30 minutter
Samlet tid1 time
Antal: 15 personer

Ingredienser

Makronkage

  • 4 æg
  • 300 gr sukker
  • 150 gr makroner
  • 150 gr hvedemel
  • 150 gr smør (smeltet)

Hindbærskum

  • 3 dl piskefløde
  • 1,5 dl hindbærmarmelade
  • 400 gr jordbær
  • 125 gr blåbær
  • 125 gr hindbær

Fremgangsmåde

  • Kom æg og sukker i en skål og pisk det til en luftig æggesnaps.
  • Kom makronerne i en pose og knus dem til fint rasp med en kagerulle.
  • Vend knuste makroner, hvedemel og smeltet smør i æggesnapsen.
  • Fordel dejen i en bradepande (ca. 25 x 35 cm) foret med bagepapir.
  • Bag kagen ved 190 °C (varmluft) i ca. 25-30 minutter, til den er gylden og gennembagt.
  • Afkøl kagen på bageristen. Dæk den herefter til med et fugtigt viskestykke og lad den hvile til dagen efter.

Hindbærskum

  • Placér makronkagen på et fad.
  • Pisk fløden til skum og vend hindbærmarmelade i flødeskummet.
  • Kom hindbærskummet i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt skummet ud på makronkagen. Alternativt kan skummet fordeles med en ske.
  • Halvér jordbærrene og fordel jordbær, hindbær og blåbær på hindbærskummet. Pynt. evt. med citronmelisse på toppen.
  • Opbevar kagen på køl til servering. Evt. rester kan holde sig 1-2 dage på køl. Kagen er ikke fryseegnet, men makronbunden kan fryses.

Noter til opskriften. 

 
Har du brug for kage til rigtig mange mennesker? Hvis du fordobler opskriften, passer kagen til en almindelig stor bradepande fra ovnen, og rækker til ca. 25-30 mennesker.