Go Back
–+ portioner
3,87 fra 23 stemmer

Mørbrad i flødesauce med estragon

Samlet tid30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 stk svinemørbrad (evt. 2 stk små svinemørbrad)
  • 2 spsk sød sennep

Estragon-flødesauce

  • 2 spsk olie
  • 1 stk løg (finthakket)
  • 2 tsk tørret estragon (friskhakket estragon kan også bruges)
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 dl vand (eller mælk)
  • 2 dl madlavnings- eller piskefløde
  • 2 spsk sød sennep
  • 1 spsk hvidvinseddike (kan erstattes af citronsaft)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Afpuds mørbraden og skær den ud i bøffer á ca 3 cm. Bank bøfferne let flade med håndroden.   
  • Smør et tyndt lag sød sennep på mørbradbøfferne og drys med salt og peber.
  • Opvarm olien på en stegepande og brun mørbradbøfferne på begge sider. Læg dem herefter i et ildfast fad

Estragon-flødesauce

  • Kom hakket løg på panden og steg et par minutter - der burde stadig være lidt fedtstof tilbage på panden. Tilsæt herefter estragon.
  • Kom hvedemel på panden og rør det godt sammen med løg og estragon. Tilsæt herefter vand og fløde.
  • Bring panden i kog under omrøring, så saucen jævnes og tykner let. Smag til med fransk sennep, eddike, salt og peber og hæld saucen over bøfferne i fadet. 
  • Sæt fadet i ovnen i ca 15 minutter ved 190 °C (varmluft).
  • Server evt. med et drys friskhakket estragon og ovnristede kartofler eller ris og dampet grønt.
  • Evt rester kan gemmes på køl i 2-3 dage. Retten kan desuden fryses.
 

Noter til opskriften. 

 
Du kan sagtens tilsætte yderligere grøntsager i form af fx porrer eller forårsløg i tynde ringe eller skivede champignons. Sauter grøntsagerne på panden sammen med løget.