Go Back
–+ portioner
Opskrift nem nutella cheesecake i glas uden husblas, pyntet med ferrero rocher, hakkede hasselnødder og guldkugler
4,09 fra 37 stemmer

Nutella cheesecake i glas

Samlet tid15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Kiksebund

  • 75 gr digestive kiks
  • 25 gr hasselnødder (hakkede)
  • 25 gr smør (smeltet)

Nutella cheesecake

  • 250 gr mascarpone (eller flødeost naturel)
  • 50 gr flormelis
  • 150 gr nutella
  • 3 dl piskefløde

Pynt

  • 25 gr hasselnødder (hakkede)

Fremgangsmåde

  • Kom digestive kiks i en frysepose og knus dem ved at banke på posen med en kagerulle.
  • Tilsæt smeltet smør og hakkede hasselnødder til posen og ryst den godt, så det hele blandes.
  • Fordel kikseblandingen i 4-6 portionsglas.
  • Kom mascarpone/flødeost, flormelis og nutella i en skål og pisk det sammen. Tilsæt piskefløde og pisk til en luftig chokoladecreme.
  • Fordel chokoladecremen ovenpå kiksebunden i de 4 glas. Brug evt. en sprøjtepose.
  • Pynt desserterne med hakkede hasselnødder og evt. en ferrero rocher og guldkugler på toppen.
  • Evt. rester kan gemmes på køl i 2-3 dage. Desserten er ikke fryseegnet.

Noter til opskriften. 

Desserten kan uden problemer forberedes i god tid, fx dagen i forvejen og blot opbevares på køl. Dog anbefaler jeg, at man venter med at pynte desserterne indtil servering.