3tsktørret rosmarin(tørret timian kan også bruges)
100grbacon i skiver
100grcocktailpølser
salt og peber
Fremgangsmåde
Skrub kartoflerne og skær dem i halve medmindre de er meget små. Skræl pastinakker og gulerødder og skær dem i stave. Rens rosenkålene og halver de største. Skræl løgene og skær dem i kvarte.
Kom alle grøntsagerne i en stor frysepose. Rør olie og honning sammen og kom det i posen sammen med rosmarin, salt og peber. Ryst posen godt, så det hele fordeles.
Hæld grøntsagerne ud på en bageplade med bagepapir og fordel dem, så de ligger i et enkelt lag.
Skær baconskiverne i mindre stykker og omvikl cocktailpølserne med bacon. Placer pølserne med lukningen nedad ovenpå grøntsagerne.
Er der ikke bacon nok til alle pølserne, så lad de sidste pølser være uden bacon.
Sæt pladen i ovnen ved 200 °C (varmluft) i ca 25-30 minutter, indtil grøntsagerne er gyldne og møre og baconstykkerne er lysebrune og sprøde.
Anret grøntsager og pølser i et fad og pynt evt. med lidt friskhakkede krydderurter. Server straks.
Noter til opskriften.
Du kan variere rodfrugterne i det uendelige, så opskriften skal kun ses som en vejledning. Prøv også med rødbeder, søde kartofler, selleri, persillerod og lign. Giver rosenkålene problemer, så udelad dem og erstat evt. med lidt ekstra af de andre grøntsager.