Go Back
–+ portioner
Ingen bedømmelser

Påskeæg med romkaramel

Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 200 gr marcipan
  • 2 spsk karamel lavet på kondenseret mælk
  • romessens efter smag
  • 150 gr mørk chokolade
  • 50 gr lys chokolade

Fremgangsmåde

  • Del marcipanen i 12-14 stykker og tril hvert stykke til en kugle.
  • Spids herefter kuglerne til i begge ender, så de ligner æg.
  • Pres forsigtigt skaftet af en teske eller lignende rund genstand ned i hvert æg fra toppen mod bunden, men uden at presse helt igennem bunden.
  • Æggene ligner nu nærmest franske hot dog brød. Rør karamel sammen med romessens efter smag, fyld karamellen i en sprøjte- eller frysepose.
  • Sprøjt romkaramel ned i hvert æg - lad der være et par mm fri for oven, ellers flyder det over.
  • Luk æggene ved at presse marcipanen over hullet sammen og rul dem evt. let igen, hvis de har mistet faconen.
  • Smelt den mørke chokolade i mikrobølgeovnen eller over vandbad, dyb æggene ét ad gangen og lad dem størkne.
  • Smelt herefter den lyse chokolade i mikrobølgeovn eller over vandbad, kom den i en sprøjte- eller frysepose og sprøjt fine striber i lys chokolade henover de mørke æg. Lad den lyse chokolade stivne. Opbevar æggene tørt.