Go Back
–+ portioner
4,10 fra 63 stemmer

Pølsebrød / hotdog brød

Hæve- og bagetid1 time 45 minutter
Samlet tid2 timer 15 minutter
Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 1,5 dl vand (lillefingervarmt)
  • 25 gr gær
  • 1 tsk salt (jeg bruger groft salt)
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk olie
  • 1 stk æg
  • 300 gr hvedemel (måske lidt mere eller mindre)

Desuden

  • 8 stk grillpølser
  • 2 dl ketchup
  • 2 dl remoulade
  • 1 dl sennep
  • 2 stk løg (hakkede)
  • 2 dl ristede løg
  • 100 gr agurkesalat

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål og udrør gæren heri. Tilsæt salt, sukker, olie, æg og hvedemel og ælt til en blank og smidig dej.
  • Dejen kan også laves i en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8 lige store stykker. Tril hvert stykke til en pølse med en længe på ca 15 cm. Husk at stykkerne vokser under hævning og bagning.
  • Læg dejpølserne side om side på en bageplade beklædt med bagepapir og med et par cm's mellemrum, så de kan vokse sammen.
  • Sæt et ildfast fad i bunden af den SLUKKEDE ovn og hæld kogende vand i fadet. Sæt herefter bagepladen med pølsebrødene ind i midten af ovnen, luk ovnlågen og lad pølsebrødene hæve i dampen fra vandet i ca 30 minutter.
  • Tag bagepladen med pølsebrødene og fadet med vand ud af ovnen og kassér vandet. Tænd ovnen og varm den op til 200 °C.
  • Bag pølsebrødene ved 200 °C (alm ovnfunktion) i ca 15 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte. Afkøl brødene let på ovnristen.
  • Ved servering skæres et snit i brødene (uden at skære helt igennem) og de anrettes til hotdogs med grillede (eller kogte) pølser, ketchup, remoulade, sennep, rå løg, ristede løg og agurkesalat. Syltede rødløg er også lækkert.
  • Brødene holder sig friske i et par dage, hvis de opbevares i en lufttæt pose eller lignende. Brødene kan desuden fryses.
 

Noter til opskriften.

 
Erstat evt. 50-100 gr hvedemel med en grovere meltype, fx fuldkornshvedemel, speltmel eller grahamsmel for lidt grovere pølsebrød.