Rist mandelsplitterne på en tør pande eller i ovnen, til de begynder at dufte og bliver gyldne. Vend rundt i mandlerne et par gange undervejs.
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen. Tilsæt nougat og rør rundt, så nougaten smelter.
Vend de ristede mandler i chokolade-nougatblandingen og rør godt rundt, så alle mandelsplitterne er dækket af chokolade.
Fyld blandingen i konfektforme vha en lille ske eller sæt den i toppe på bagepapir. Lad pralinerne størkne og opbevar dem i en dåse med låg.
Udover ristede mandler kan der også kommes forskellige slags tørret frugt i chokolademassen, fx rosiner, tranebær, syltet appelsinskal i tern eller hakkede, tørrede abrikoser.