Go Back
+ portioner
4,34 fra 3 stemmer

Pulled pork

Hvile- og stegetid1 dag 11 timer
Samlet tid1 dag 11 timer 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 stk nakkesteg (ca 1 kg)

Krydderblanding (rub)

  • 2 spsk brun farin
  • 4 spsk paprika
  • 1 tsk chilipulver (eller efter smag)
  • 2 tsk sennepspulver (eller 2-4 tsk sennep)
  • salt og peber

BBQ sauce

  • 1 dl æblecidereddike
  • 4 spsk ketchup
  • 2 spsk brun farin
  • 1 tsk chilipulver (eller efter smag)
  • salt og peber

Desuden

  • 4 stk burgerboller (evt 8 små burgerboller)
  • 100 gr salat (evt snittet iceberg)
  • 2 stk tomat (skåret i tynde skiver)
  • 0,5 stk agurk (skåret i tynde skiver)

Fremgangsmåde

  • Afpuds nakkestegen let.
  • Rør farin, paprika, chili, sennepspulver, salt og peber sammen og gnid nakkestegen godt ind i blandingen. Bliver der noget af krydderblandingen til overs, kan den gemmes til senere brug.
  • Pak kødet i en frysepose, fold posen tæt om kødet og lad den hvile i køleskabet i minimum 4-5 timer, evt natten over, men allerhelst i 24 timer.

Tilberedning i ovn/grill (kombination)

  • Pak kødet ud og kom det i et ildfast fad. Fyld vand i bradepanden, til det står ca. 3 cm op omkring kødet.
  • Sæt stegen i ovnen ved 100 °C (alm. ovnfunktion) i 8-9 timer. Hold øje med bradepanden så den ikke koger tør for vand og fyld mere på undervejs.
  • Efter 8-9 timer flyttes bradepanden over i grillen, hvor den får 1-2 timer ved inddirekte varme. Læg evt. lidt røgtræ sammen med kullene, det giver en lækker grill- og røgsmag til kødet. Kødet er færdigt, når kernetemperaturen når 95 °C.

Tilberedning i ovn

  • Pak kødet ud og kom det i et ildfast fad. Fyld vand i bradepanden, til det står ca. 3 cm op omkring kødet.
  • Sæt stegen i ovnen ved 100 °C (alm. ovnfunktion) i 10-12 timer. Hold øje med bradepanden, så den ikke koger tør for vand og fyld mere på undervejs.
  • Går det lidt for langsomt, så kan man øge ovntemperaturen til 110 °C.

Tilberedning i gasgrill

  • Pak kødet ud og kom det i et ildfast fad.
  • Fyld vand i en foliebakke og stil på den grillristen i den ene side af grillen. Placer herefter fadet med stegen på grillristen i midten.
  • Grill stegen ved indirekte varme og helst ikke over 110 °C i 9-10 timer, indtil kernetemperaturen i kødet når ca. 90 °C

Anretning

  • Tag kødet af grillen og lad det hvile i ca. 15 minutter. Del herefter kødet i trevler med 2 gafler.
  • Rør ingredienserne til BBQ saucen sammen og smag den til.
  • Fordel halvdelen af BBQ saucen over kødet. Resten serveres til, så man selv kan dosere.
  • Server pulled pork i burgerboller med salat, tomat og agurkeskiver og evt pickles og coleslaw.
Pulled pork er også lækkert som fyld i pitabrød eller bagte kartofler, i en salat, på pizzaen, i sandwiches eller i quesadillas.