Rør brun farin, paprika, chili, sennepspulver eller sennep, salt og peber sammen og gnid krydderiblandingen godt ind i kalkunbrystet.
Pak kalkunen i en frysepose, læg den i køleskabet og lad den marinere i minimum 4 timer men gerne helt op til 24 timer.
Læg det marinerede kalkunbryst i et ildfast fad – en gryde, som kan tåle at komme i ovnen, kan også bruges. Hæld lidt vand i bunden af fadet – ca 1-1½ cm op ad kanten, læg stanniol over fadet og sæt det i ovnen ved 125 °C (alm. ovn - ikke varmluft) i ca 3 timer.
Rør BBQ saucen sammen og smag den til. Saucen kan med fordel røres sammen i god tid, så den kan stå og trække smag.
Efter 3 timer tages kalkunbrystet op af fadet og det møre kød trækkes fra hinanden med 2 gafler. For ekstra saftigt kød kan man tilsætte lidt af skyen fra fadet, når kødet er trukket fra hinanden.
Rør kødet med lidt BBQ-saucen og server resten ved siden af.
Server med burgerboller, coleslaw og måske salat, tomat og løg i skiver og et par pickles.
I stedet for at lave BBQ saucen selv, kan man bruge en god færdiglavet BBQ sauce fra supermarkedet.