Go Back
+ portioner
4,50 fra 12 stemmer

Ribsgelé

Samlet tid30 minutter
Antal: 8 dl

Ingredienser

  • 800 gr ribs (ca. 5 dl usødet ribssaft)
  • 5 dl sukker (1 dl sukker = ca 85 gr)

Fremgangsmåde

Ribssaft

  • Skyl ribsene og kom dem i en gryde med det vand, der hænger ved. Det er ikke nødvendigt at "nippe" ribsene fri af de grønne klaser først.
  • Bring gryden i kog og lad den koge i 15-20 minutter, indtil bærrene brister og afgiver saften.
  • Hæld ribsene igennem en finmasket si eller saftpose og lad saften dryppe af. Kassér de udkogte ribs.
  • Mål ribssaften og beregn 1 dl sukker pr. 1 dl saft. Jeg får gerne ca. 5 dl saft ud af 800 gr ribs.

Ribsgelé

  • Kom ribssaft og sukker i en gryde og bring det i kog under svag varme. Dannes der skum toppen på toppen, kan den fjernes med en ske.
  • Når saften koger, hældes den på skoldede og evt. atamonskyllede syltetøjsglas.
  • Skru låg på glassene med den varme gelé, og lad dem afkøle.
  • Når saften afkøler, vil det naturlige pektin-indhold i bærrene få saften til at stivne til gelé.
  • Opbevar geléen ved stuetemperatur i et mørkt skab eller lignende, hvor den ikke udsættes for sollys. Når glasset er åbnet, opbevares geléen på køl.

Video

 

Noter til opskriften. 

 
Ribs indeholder  som regel tilstrækkeligt med naturligt pektin til, at geléen stivner, når den afkøles. Bruger du meget modne ribs, kan det dog være nødvendigt at tilsætte geleringspulver, fx Melatin. Følg anvisningen på emballagen.