Tilsæt sukker, salt, æg, hvedemel og smeltet smør og ælt til en blank og smidig dej.
Dejen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
Lad dejen hvile tildækket er lun sted i ca 45 minutter. Imens laves vaniljecreme og remonce.
Vaniljecreme
Æggeblomme, vaniljesukker, sukker og 2 dl mælk kommes i en lille gryde og bringes langsomt i kog under jævnlig omrøring. Resten af mælken (½ dl) røres sammen med maizena og røres herefter i gryden. Cremen koges igennem i et par minutter, indtil den tykner og maizenasmagen forsvinder. Stil vaniljecremen til side til senere.
Remonce
Blødt smør, sukker og sirup kommes i en skål og røres sammen til en ensartet og cremet remonce.
Læg et stykke bagepapir i spænd i bunden af en springform (ca 22 cm) og smør eller spray siderne med lidt fedtstof.
Vend den færdighævede dej ud på et meldrysset bord. Tag ca 1/3 af dejen og rul den ud til en cirkel med en diameter svarende til springformen.
Læg dejen i bunden af springformen og fordel den lune vaniljecreme på bunden.
De resterende 2/3 af dejen rulles ud til et rektangel (ca. 25 x 15 cm) og remoncen fordeles herpå. Rul herefter dejen sammen til en roulade og skær den i 8 snegle.
Fordel sneglene i springformen – én i midten og resten rundt om. Pres evt. sneglene lidt fladere, men husk at de vokser sammen under hævningen. Lad kagen efterhæve tildækket i ca. 30 minutter.
Bag smørkagen ved 190 °C (alm ovnfunktion) i ca. 25-30 minutter, indtil den er gennembagt. Bliver kagen lidt mørk på toppen, så læg et stykke stanniol over springformen.
Lad kagen afkøle på bageristen.
Rør flormelis sammen med lidt vand til en tyk glasur. Tilsæt kakaopulver til halvdelen af glasuren, og pynt kagen med lys og mørk glasur.
Server smørkagen lun eller kold. Den er bedst, samme dag som den er bagt, men den kan gemmes til dagen efter og evt. lunes let. Kagen kan desuden fryses og evt. lunes let i ovnen inden servering - så er det dog bedst at vente med glasuren.