Bræk den nederste del af aspargesene, der hvor de naturligt knækker. Damp herefter aspargesene i letsaltet vand i 2-3 minutter og lad dem afdryppe. Der kan også bruges hvide asparges fra dåse.
Krydr 4 rødspættefileter med salt og peber og rul dem sammen fra hale-enden mod hovedet. Hæft dem evt fast med en tandstikker. Læg dem i et ildfast fad.
Dæk fadet med husholdningsfilm og damp rødspætterne i mikrobølgeovnen i 3-4 minutter afhængig af størrelse, indtil de er faste og hvide i kødet. Fiskene kan også dampes et par minutter i en gryde med letsaltet vand.
De resterende rødspættefileter paneres ved først at vende dem i mel, herefter i sammenpisket æg og til sidst i rasp.
Opvarm smørret på en pande, og steg fiskefileterne i 2-3 minutter på hver side, til de er brune og sprøde.
Cocktail dressing
Kom creme fraiche, ketchup, sød chilisauce og paprika i en skål og rør det sammen til en dressing. Smag til med salt og peber.
Anretning af stjerneskud
Rist evt. franskbrødet og anret skiverne på 4 tallerkner.
Læg salatblade og grønne asparges på brødet, inden først den stegte og så den dampede fisk lægges ovenpå.
Fordel halvdelen af dressingen ovenpå fisken og anret laks og rejer ovenpå. Slut af med resten af dressingen og pynt med en skive citron og frisk dild på toppen.
Noter til opskriften
Bryder du dig ikke om dampet fisk, eller bliver det for besværligt at tilberede 2 forskellige slags, så kan du sagtens servere et stjerneskud med 2 stegte fiskefileter i stedet for en stegt og en dampet fisk.