Evt. atamon eller alkohol til skoldning af sylteglassene
Skold sylteglassene og skyl dem evt. med atamon eller alkohol - husk også lågene. Gnub skindet af de kogte rødbeder, skær top og bund af og skær dem herefter i skiver af ca. 1/2-1 cm's tykkelse. Fordel rødbedeskiverne i de skoldede sylteglas. Vand, eddike, sukker og krydderier koges sammen til en lage, som smages til med salt. Den varme lage hældes over rødbederne i glassene og krydderierne fordeles. Sæt låg på glassene og afkøl dem. Lad rødbederne trækkes 1 uges tid, inden de spises.