Riv squashen groft, drys med salt og lad den hvile ca. 10 minutter. Vrid herefter squashen fri for overskydende væde. Det forhindrer væden i at løbe ud i tærten, så bunden bliver blød.
Pres tærtedejen ud i et tærtefad eller en springform. Prik bunden med en gaffel og forbag den efter anvisning på pakken.
Steg bacontern brune og sprøde på en stegepande. Tilsæt hakket hvidløg og løg og sauter et par minutter, til løgene er klare.
Kom æg, creme fraiche, havregryn, revet ost, sennep, timian, squash samt bacon- og løgblandingen i en skål og rør godt rundt. Krydr med salt og peber.
Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og bag tærten ved 190 °C (varmluft) i ca 30 minutter, indtil overfladen er gylden og fyldet har sat sig.
Server tærten varm eller lun med salat til.
Evt. rester kan gemmes på køl i 2-3 dage. Tærten kan desuden fryses.
Noter til opskriften.
Bacon kan sagtens udelades i tærten, hvis du gerne vil have en kødfri udgave. Det kan desuden erstattes af skinke, kylling eller lignende.