Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene ud i lidt af sukkeret på et skærebræt, så de adskilles.
Kom vaniljesukkeret + den tomme vaniljestang, resten af sukkeret, 2 dl mælk og æg i en lille gryde og opvarm det ved svag varme.
Opløs maizenaen i resten af mælken og hæld det i gryden under omrøring.
Bring gryden i kog og kog cremen under jævnlig omrøring indtil den tykner. Det tager ca. 10 minutter.
Hæld cremen over i en skål og lad den køle af. Fisk den tomme vaniljestang op og kassér den.
Pisk fløden til skum og vend den sammen med den afkølede vaniljecreme. Hæld herefter vaniljeflødecremen i en sprøjte- eller frysepose.
Skær toppen af vandbakkelserne og fordel en klat marmelade i bunden af hver bolle. Sprøjt herefter vaniljeflødecreme på bollen og læg toppen på som låg.
Sigt lidt flormelis over vandbakkelserne eller pynt med glasur. Opbevar på køl indtil servering.
Vandbakkelser er bedst, samme dag som de er bagt. De kan dog fryses (uden fyld), men de vil miste en smule af sprødheden, når de optøs.
Tip! Vil man ikke koge sin egen vaniljecreme, så kan man i stedet bruge kagecremepulver, der piskes sammen med mælk. Der skal bruges ca 3 dl færdig kagecreme til denne her opskrift.