500grsukker(måske skal der bruges lidt mere eller mindre)
1 citron(presset)
geleringspulver, fx 1 brev gul Melatin
atamon eller alkohol til skylning af sylteglas
Fremgangsmåde
Pluk druerne af stilken og kom dem i en gryde sammen med 1 dl vand.
Læg låg på gryden og bring den i kog ved svag varme. Lad druerne koge i 10-15 minutter, indtil de har afgivet al saften.
Si saften igennem en finmasket sigte eller et rent klæde og kassér de udkogte vindruer.
Mål saften - jeg fik ca 1 liter saft - og hæld den over i en gryde sammen med citronsaft og sukker.
Regn med at bruge sukker svarende til halvdelen af mængden af saft. 1 liter saft (1 kg) = ca 500 gr sukker. Sødmen i vindruer kan dog variere, så det er en god ide at starte med kun at tilsætte halvdelen af sukkeret og så smage sig frem.
Bring saften i kog og fjern evt. skum fra toppen med en ske.
Tilsæt geleringsmiddel efter anvisning på pakken - det kan variere lidt fra mærke til mærke.
Hæld saften på skoldede og evt. atamon/alkohol skyllede sylteglas og lad dem afkøle tildækket med et viskestykke. Når geléen er stivnet skrues lågene på.
Opbevar vindruegeléen et mørkt og tørt sted, fx i et køkkenskab. Har man været omhyggelig med rengøring af sylteglassene, så kan geléen uden problemer holde sig et år eller længere. Den er ikke fryseegnet.