Dup schnitzlerne tørre med lidt køkkenrulle og bank dem flade med håndroden eller en kødhammer. De skal være omkring ½ – 1 cm høje.
Kom hvedemelet på én tallerken. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og kom rasp, salt og peber på en 3. tallerken.
Panér schnitzlerne ved først at pudre dem med mel, dyp dem herefter i sammenpisket æg og vend dem til sidst i rasp, så de er helt dækkede.
Varm olie op på en stegepande og lad være med at spare på fedtstoffet. Man opnår det pæneste resultat, hvis der bruges rigeligt smør/olie.
Steg 1-2 schnitzler ad gangen i 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldne. Hold evt. schnitzlerne varme i ovnen ved 100 °C, imens de øvrige steges.
"Dreng"
Skær 4 skiver citron og læg dem ovenpå wienerschnitzlerne. Top hver citronskive med benfri sild, kapers og revet peberrod.