Skrub eller skræl gulerødderne og skær dem i kvarte bjælker.
Hæld gulerødder, olie og honning i en skål. Pluk bladene af timiankvistene og kom dem i skålen sammen med salt og peber.
Vend skålens indhold rundt, så det hele fordeles godt. Vend herefter gulerødderne ud på en bageplade med bagepapir.
Bag gulerødderne ved 180 Cº (varmluft) i ca 15-20 minutter, indtil de er gyldne og møre.
Anret de varme gulerødder på et fad og smuldr feta/salatost på toppen.
Server de bagte gulerødder som tilbehør, fx til stegt kylling, fisk, oksesteg eller bare en god frikadelle.
Evt. rester kan gemmes på køl i 3-4 dage.
Noter.
I stedet for kun at bruge gulerødder, kan du skære en masse forskellige rodfrugter i stave og bage dem møre i ovnen med olie, honning og timian. Det smager også godt og er skønt tilbehør til mange former for efterårsmad. Fx forloren hare.