Fjern dækbladene fra blomkålshovedet og skær det nederste af stokken væk.
Rør olie, ketchup, brun farin, hvidløg, paprika, chilipulver, salt og peber sammen til en BBQ-sauce. Smag saucen til og pensl den herefter ud over hele blomkålshovedet.
Placer blomkålshovedet i et ildfast fad eller på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt det i ovnen ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca 45-60 minutter eller til blomkålshovedet er mørt. Stik evt. ind lille skarp kniv ind i blomkålen og mærk efter.
Under bagningen vil sukkeret i BBQ-saucen karamellisere. Hvis blomkålshovedet begynder at blive for mørkt, kan man dække det til med et stykke stanniol.
Server det rygende varme blomkålshoved som tilbehør eller som hovedret.