Go Back
+ portioner
4 fra 4 stemmer

Bagte kartofler

Bagetid1 time 30 minutter
Samlet tid1 time 40 minutter
Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 4 stk store bagekartofler
  • 2 spsk olie

Fremgangsmåde

  • Skrub kartoflerne og dup dem tørre.
  • Gnid skindet på kartoflerne med en smule olie.
  • Skær et dybt kryds ca 1/3 ned i hver kartoffel.
  • Vil man ikke skære i kartoflerne, så kan man i stedet prikke skindet med en gaffel. Men det er vigtigt, at kartoflen kan slippe af med damp under bagningen, så man ikke risikerer, at den eksploderer.

Tilberedning i ovn.

  • Placer kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Drys evt. 1-2 tsk salt på pladen. Saltet opsuger fugten så kartoffelskindet bliver ekstra sprødt og lækkert.
  • Bag kartoflerne ved 125-150 °C (varmluft) i 1½-2 timer, indtil de er møre og skindet gyldent. Temperatur og bagetid afhænger af størrelsen på kartoflerne og hvor meget tid, man har til rådighed.

Tilberedning i mikrobølgeovn.

  • Læg kartoflerne på en varmefast tallerken og stil dem i mikrobølgeovnen.
  • Kartoflerne skal bages i 8-10 minutter ved fuld kraft (ca 700-800 W).
  • Bag først kartoflerne i 4 minutter. Vend dem så om og giv dem yderligere 4 minutter. Er kartoflerne ikke møre, så vend dem endnu engang og giv dem et par minutter ekstra, indtil de er helt møre.
  • Server de varme, bagte kartofler med almindeligt smør eller hvidløgssmør.