Go Back
–+ portioner
4,33 fra 40 stemmer

Blinis med stenbiderrogn

Samlet tid30 minutter
Antal: 25 stk

Ingredienser

  • 125 gr hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk groft salt
  • 2 dl mælk
  • 1 spsk olie
  • 1 æg
  • 25 gr smør (til stegning)

Topping

  • 150 gr renset stenbiderrogn
  • 2 spsk citronsaft (kan udelades)
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 1 bdt dild (til pynt - kan udelades)

Fremgangsmåde

  • Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
  • Tilsæt mælk, olie og æg og pisk dejen godt igennem. 
  • Varm en stegepande op og kom lidt smør på panden. Bruger man en pande med teflonbelægning, så er det måske ikke nødvendigt at tilsætte fedtstof.
  • Hæld 1-2 spsk dej ad gangen på panden, så det bliver til små, runde pandekager. Når overfladen på de små blinis bobler, vendes de rundt og bages kort på bagsiden, inden de tages af panden og afkøles.

Anretning

  • Rør stenbiderrogn sammen med citronsaft og evt salt efter smag.
  • Anret de friskbagte blinis på et fad og pynt hver enkelt med 1 tsk creme fraiche, stenbiderrogn og finthakket rødløg. Pynt evt. med kvist frisk dild på toppen.
  • Beregn 3-5 stk blinis pr. person til forret.
  • Blinis kan bages flere dage i forvejen og desuden pyntes 1-2 timer inden servering. Blinis (uden fyld) kan fryses og evt. lunes inden servering.