Skær top, bund og sider af hver kartoffel, så det bliver til en rektangulær klods. Del klodsen på midten i 2 firkanter. Prøv at lave dem så ensartede som muligt.
Skal det afskårne fra kartoflerne bruges til kartoffelmos, kan man med fordel skrælle kartoflerne, inden de skæres ud i klodser.
Opvarm smør og olie på en stegepande. Når smørret er bruset af lægges kartoflerne på panden og brunes fint af på alle sider. Krydr med salt og peber.
Pil hvidløgene og giv dem et tryk med siden af en køkkenkniv, så de knuses let. Tilsæt herefter knust hvidløg, timian og bouillon til panden.
Dæk panden til med et stykke stanniol og sæt den i ovnen ved 190 °C (varmluft) i 20-25 minutter, indtil kartoflerne er helt møre.
Har man ikke en pande, der kan gå i ovnen, så kom pandens indhold i et ildfast fad, tilsæt hvidløg, timian og bouillon, dæk til med stanniol og sæt fadet i ovnen.
Anret fondant kartoflerne med kød og tilbehør og server.
Evt rester kan gemmes på køl i 3-4 dage og ristet i smør på stegepanden. Kartoflerne er ikke fryseegnede, da de får en gummiagtig konsistens.