Skær appelsiner og citron i tynde skiver og kom dem i en gryde sammen med æblemost.
Kom vanilje, stjerneanis, kardemomme, kanel, nelliker og peberkorn i gryden.
Bring gryden i kog og lad ekstrakten simre i 10-15 minutter.
Tag gryden af varmen og lad ekstrakten afkøle. Hæld den i et sylteglas eller en bøtte med låg og lad den trække på køl i min. 2 timer, men gerne op til 2 døgn.
Si ekstrakten og hæld den i en skoldet flaske. Holdbarheden er 3-4 uger på køl.
Skal den holde længere, kan man med fordel tilsætte rom til ekstrakten, i stedet for at komme det i gløggen ved servering.