Go Back
–+ portioner
3,75 fra 8 stemmer

Lammekølle

Hvile- og stegetid7 timer
Samlet tid7 timer 15 minutter
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 1 stk lammekølle (ca. 2 kg)
  • 4 fed hvidløg

Marinade

  • 3 tsk tørret rosmarin
  • 2 tsk tørret timian
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 0,5 stk usprøjtet citron (revet skal)
  • 3 spsk olivenolie
  • 3 dl vand
  • 2 dl rødvin
  • 1 stk løg (skrællet og skåret i kvarte)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Afpuds lammekøllen og fjern evt. overflødigt fedt.
  • Skræl hvidløgsfeddene og skær dem i kvarte.
  • Stik huller (jævnt fordelt) i lammekøllen med en spids kniv og stik kvarte hvidløgsstykker i hullerne.
  • Bland rosmarin, timian, hvidløg, revet citronskal, olivenolie, salt og peber.
  • Fordel marinaden på lammekøllen og lad den herefter hvile på køl i minimum 2 timer men gerne længere.
  • Placer lammekøllen i en store bradepande. Hæld vand, rødvin og kvarte løg i bradepanden.
  • Opvarm ovnen til 100 °C (alm. ovnfunktion) og steg lammekøllen i 4-5 timer. Overhæld kødet med et par skefulde af stegeskyen fra bradepanden ca 1 gang i timen og vær OBS på, at bradepanden ikke koger tør. Tilsæt evt. mere vand om nødvendigt.
  • Den samlede stegetid afhænger lidt af størrelsen på lammekøllen, så brug gerne et stegetermometer. 63-65 °C = rosa. 65-68 °C = medium. 68-72 °C = gennemstegt.
  • Oplever du, at kernetemperaturen stiger hurtigere end forventet, så kødet bliver færdigtilberedt før tid, så kan du uden problemer sænke ovntemperaturen til 70-80 °C.
  • Lad lammekøllen hvile i 10-15 minutter inden udskæring. Vær OBS på, at kernetemperaturen ikke stiger væsentligt under hviletiden, når kødet kun er stegt ved 100 °C.
  • Skær lammekøllen i tynde skiver og server med salat og flødekartofler eller ristede kartofler og sauce lavet på skyen fra bradepanden.