Rul hver marcipanskive flad med en kagerulle. Man kan også bare presse marcipanstykkerne flade med fingrene.
Skær den bløde nougat i 12 helt tynde skiver og læg en skive på hvert marcipanstykke. Placer en lille klump pistaciemasse ovenpå nougatskiverne.
Saml marcipanen rundt om nougat og pistacie, luk til og form det til pæne kugler.
Smelt forsigtigt chokoladen over vandbad eller i en mikrobølgeovn.
Dyp mozartkuglerne i chokolade vha en gaffel eller lignende og lad dem tørre på et stykke bagepapir. Drys evt. med pynt, krymmel eller lignende inden chokoladen tørrer.
Opbevar kuglerne i en lufttæt bøtte med låg - de kan holde sig i 3-4 uger. Kuglerne skal helst ikke på køl - så bliver chokoladen grå og lidt trist. De er ikke fryseegnede.