Go Back
–+ portioner
5 fra 1 stemme

Nødder i gløggsirup

Samlet tid30 minutter
Antal: 3 dl

Ingredienser

  • 1 dl portvin (eller rødvin)
  • 100 gr sukker
  • revet skal og saft af ½ usprøjtet clementin (eller ½ appelsin)
  • 1 kanelstang
  • 10 hele nelliker
  • 5 kardemommekapsler
  • 1 tom vaniljestang (kan udelades)
  • 150 gr blandede nødder og mandler (fx mandler, hasselnødder og valnødder)

Fremgangsmåde

  • Kom portvin/rødvin, sukker, clementinsaft, kanelstang, nelliker, kardemommekapsler og evt. en tom vaniljestang i en gryde.
  • Bring gryden i kog ved jævn varme og lad blandingen koge i ca 15 minutter, indtil den er blevet til en boblende, varm sirup. Husk at siruppen bliver lidt tykkere, når den afkøler. 
  • Rist imens nødder og mandler på en tør, varm pande i 2-3 minutter, indtil de begynder at knitre og dufte. Fordel de ristede nødder i 2 rengjorte og skoldede syltetøjsglas med låg.
  • Hæld siruppen igennem en sigte, så krydderierne sies fra. Tilsæt revet clementinskal til siruppen og hæld den varme sirup over nødderne. Alle nødderne behøver ikke være dækkede af sirup, for det hele skal nok blive fordelt, hvis man vender glassene et par gange. 
  • Lad glassene afkøle og server de søde og klistrede nødder til julens skønne osteborde. 
  • Opbevar nødderne ved stuetemperatur, fx i et køkkenskab eller lignende. Hvis glassene har været grundigt rengjorte, har nødderne en relativ lang holdbarhed. De er ikke fryseegnede.

 

Se også - 

 

Brændte mandler

 

Brændte hasselnødder